Praktiske oplysninger

Frihed til forskellighed

    Opstart                                                                                                                                                     Inden barnet starter, enten i vuggestuen eller i børnehaven udsendes der et brev til barnet og forældrene. Familien får tilbudt et besøg med rundvisning og samtale med en pædagog fra den gruppe barnet starter i. Vi fortæller om Grangård og forældrene fortæller om barnets behov, vaner m.m. Endvidere tales der om gensidige forventninger til opstarten. 

    Søvn
    For nogle vuggestuebørn kan det være trygt i starten at sove i deres egen barnevogn, og for andre betyder det mindre. I kan vælge at have jeres egen barnevogn med eller I kan benytte en af Grangårds barnevogne eller krybber fra starten.

    I vil nok opleve, at barnet vil have behov for mere søvn og/eller ændre sin søvnrytme, når barnet starter i institutionen. I vuggestuen sover det enkelte barn alt afhængig af dets behov. Når barnet når dertil, hvor det kun har behov for at sove én gang om dagen, er det som regel efter frokosten. Når barnet ikke har behov for at sove til middag mere, aftaler vi hvordan og hvorledes det skal forløbe. 

    Har børnehavebarnet brug for en middagslur, er der naturligvis mulighed for det. 

    Legetøj 
    Børnene må gerne medbringe legetøj hjemmefra, dog opfordre vi til at forældrene overvejer hvad de medbringer ex i forhold til kostbarhed, lyd, betydning. Det er under eget ansvar, hvis legetøjet bliver væk eller går i stykker. 

    Fødselsdagsgaver 
    Når børnene skal til fødselsdag, skal de ikke have gave med. Der bliver lavet en gave fra gruppen barnet går i. 

    Information omkring dagens indhold 
    Vi er meget opmærksomme på at vigtige meddelelser fra dagen bliver videre givet når barnet bliver afhentet. Oplevelser og aktiviteter fra dagen vil man i børnehavegrupperne, næsten dagligt kunne finde korte beskrivelser af i Kina bøgerne på pultene. Individuelle oplevelser er selvfølgelig en del af den daglige forældrekontakt.

    I vuggestuegrupperne hænger en tavle, som bruges til at skrive på, hvornår barnet har sovet, afhentningstid og evt. meddelelser. Derudover har vi stor fokus på at formidle oplevelser fra hverdagen samt overvejelser om barnets udvikling.

    Legekammerater med hjem
    Vi støtter op om legeaftaler og sender gerne børnene med andre forældre hjem, såfremt I har indgået aftale herom, og at vi er orienteret. Vi er også behjælpelige med at foreslå legekammerater.

    Transport 
    I forbindelse med udflugter og fødselsdage går vi eller benytter cykler. Hvis vi skal uden for byen benytter vi taxa/bus hvor børnene kan spændes fast, eller offentlig transport. Ønsker I ikke at lade jeres børn benytte disse transportmidler, bedes I henvende jer til ledelsen og få det tilført stamkortet. Det vil medføre, at jeres børn må blive hjemme de pågældende udflugtsdage. 

    Cykel, cykelhjelm 
    Vi har løbecykler, som bruges på hele legepladsen. Børnene må gerne have deres egen cykel med og benytte den på legepladsen, men børnene må ikke bære cykelhjelm på legepladsen. Begrundelse for ovenstående er, at der på Grangårds legeplads er stor fare for at hjelmen kan hænge fast i grene og krat, og dermed kan det blive meget farligt. Hvorimod faren for at slå hovedet ved cykling er mindre, eftersom der hverken er biler eller andre trafikanter i stor fart på legepladsen. Ved eventuelle planlagte cykelture tilrettelagt af Grangård på offentlige stier, skal børnene altid bære cykelhjelm. Grangård har tre Christiania cykler. I disse ladcykler er børnene altid fast spændt og udstyret med cykelhjelm.